Væveskolen i Greve

Beskrivelse

 

Væveskolen i Greve er en selvstændig forening, som tilbyder undervisning under Folkeoplysningsloven.

Foreningen har til formål at fremme og udvikle kendskabet til vævning og andre tekstile fagområder ved

at tilbyde undervisning samt tilrettelægge faglige arrangementer.

Alle interesserede kan blive medlemmer af foreningen. 

 

Der tilbydes kurser inden for følgende områder:

Skaftevævninggobelinvævning, brikvævning, løbbinding, farvning af uld- og silkegarner,

syning af tasker, væveprogrammet WeavePoint samt andre fag med tilknytning til vævning.

 

Kurser
På Væveskolen arbejdes der meget seriøst, kreativt og udviklende med faget, og der bliver vævet

arbejder af højt kvalitet.

Vi har både plads til absolutte nybegyndere samt til de, der kan lidt og de, der kan meget. 

Kurserne tilbydes som dag-, aften-, weekend- og ugekurser og er åbne for alle. 
Udover den praktiske indlæring lægges der vægt på teori, farve- og materialelære. Orientering om de

tekstile fags historiske placering og udvikling indgår i undervisningen.

De fleste kurser foregår i et 125 mstort lokale på Væveskolen med mange fine faciliteter, og der er altid

en hyggelig, arbejdsom atmosfære i vævelokalet, hvor kursisterne drøfter og udveksler erfaringer samt 

inspirerer hinanden.

Nogle kurser må af pladshensyn foregå i det nærliggende Borgerhus og på Holmeagerskolen tæt ved 

Greve S-station.


Væveudstyr til rådighed:
2 trendborde
Computer med væveprogrammet WeavePoint installeret
5 klapvæve 
19 skaftevæve (Glimåkra Idealvæve) med 8 skafter, hvoraf en er monteret med dobbelt trendbom 
Computerstyret skaftevæv (Glimåkra standardvæv)
Viftekam 
Skaftvekslings udstyr
Opretstående gobelinvæv
Tilbehør som kamme, spoleapparater m.m.


Vævematerialer
Væveskolen har et udvalg af garntyper, som kan købes i forbindelse med kursusdeltagelse.


Medlemsskaber
Fora - Læring og kreativitet i fællesskab 
GIF, Garnindkøbsforeningen af 1998
"Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi" (tidligere S&V)
Støtter Vævekredsene i Danmark


Bibliotek
Væveskolen har et stort bibliotek af relevante fagbøger. Bøgerne udlånes til medlemmerne.

Medlemsnyt
Foreningens medlemmer modtager 3 - 4 gang om året foreningens blad MedlemsNYT.
 

 

Foreningsoplysninger

Væveskolen i Greve

Håndværkervænget 12

2670 Greve 

Tlf.:26363883

Email:greve@vaeveskolen.dk

Hjemmeside:www.vaeveskolen.dk

CVR nr.:29951632

Aktiviteter

  • Vævning

Kontaktperson

Foreningsdokumenter

  • Afrapportering til GK for 2021.pdf 15-03-2022 19:52 Åbn
  • Afregning vedr. tilskud 2019 Greve Kommune med underskrifter.pdf 12-11-2020 11:33 Åbn
  • Afregning vedrørende tilskud til folkeoplysende voksenundervisning 2019.pdf 12-03-2020 18:38 Åbn
  • Revisionspåtegning.pdf 12-03-2020 18:38 Åbn
  • Afregningsskema for Aftenskoler 10%-puljen 2019.pdf 12-03-2020 18:38 Åbn
  • 10%puljen og Revisionspåtegning Væveskolen i Greve 2018.pdf 23-01-2020 13:49 Åbn
  • Vedtægter med underskrifter.doc 12-03-2020 18:38 Åbn
  • Vedtægter med underskrifter.doc 23-01-2020 13:49 Åbn

Kort