Beskrivelse

3 dages live rollespil med de legendariske Eventyrriddere

Den første dag er der regler & roller, hvor du bliver sat grundigt ind i eventyret og laver din egen karakter. Skal du være kriger, troldmand, ork eller noget helt andet? Du skal også vælge din race - måske en snu gobelin, en stædig og guldglad dværg eller en ondsindet sortelver?  De følgende to dage er der live scenarie, der ender med et episk slag under åben himmel - og traditionen tro vil der være et stort monster løs.

Der er mulighed for, at alle kan låne våben og kostumer, men du må gerne medbringe dit eget.

Der vil være kold saft til de tørstige krigere i kroen, men husk madpakken.

Både nybegyndere og øvede kan deltage.

Eventyrridderne har stor erfaring i at lave live rollespil for større grupper af børn og unge og alle retningslinjer i forhold til COVID-19 overholdes og scenariet foregår, som det plejer, udendørs men med adgang til indendørs faciliteter.

 

Husk: Madpakke

 

Målgruppe: Børn i alderen 9 - 15 år

Tidspunkt: Uge 31: mandag den 2. - onsdag 4. august klokken 10 - 15

Antal:  40 pladser

Adresse: Tune Bibliotek, Tune Center 15, 4030 Tune

Deltagerbetaling: Gratis for deltagere

Tilmelding: Tilmeld dig på www.grevebibliotek.dk. Angiv barnets navn og alder og telefonnummer til forældre

Information

Arrangør:

Tidspunkt: