Kommuneundersøgelse til at målrette arbejdet med idrætten i Danmark

Oprettet: 17.05.2021

DIF og DGI sender i dag, den 17. maj, en mail til alle formænd for deres medlemsforeninger i hele landet. Mailen indeholder et link til besvarelse af den store kommuneundersøgelse, som er landsdækkende. Undersøgelsen bruger forbundene til at målrette deres arbejde med idrætten i Danmark. Her i Greve Kommune kan vi bruge undersøgelsen som afsæt for det videre arbejde med attraktive idrætsmiljøer for alle aldre, målgrupper og niveauer.

Vi opfordrer alle formænd til at tjekke indbakken og besvare spørgeskemaet, så vi kan se, hvad der rør sig på idrætsområdet i Greve.