Flere penge til aktiviteter hen over sommeren

Oprettet: 12.05.2021

Nu kan foreninger søge om penge til flere aktiviteter hen over sommeren. Byrådet besluttede den 26. april 2021 at Kultur og Fritid kan begynde at planlægge sommerferieaktiviteter til en værdi af 250.000 kr. Aktiviteterne skal understøtte idræts- og fritidslivet i Greve Kommune.

Tak til de af Jer der deltog i det åbne dialogmøde på Teams den 6. maj. I gav nogle gode input og forslag til, hvordan puljen kan skabe mest værdi for idræts- og fritidslivet i Greve Kommune. På mødet kom der blandt andet ideer om fælles initiativer på tværs af foreninger, hvor børn og unge kan afprøve forskellige aktiviteter og opleve fællesskab. Der var også ønske om at etablere flere initiativer, der lægger i forlængelse af nuværende sommerferieaktivitetsprogram.

Med baggrund i ovenstående udmøntes puljen i to ben:

  1. Tværgående samarbejde mellem foreninger
    1. De foreninger, der ønsker at etablere et tværgående samarbejde med andre foreninger inviteres til møde onsdag den 19. maj kl. 17-18. Skriv til kulturogfritid@greve.dk hvis Jeres forening ønsker at deltage.
    2. Det er en forudsætning for støtte, at initiativet rummer flere foreninger, henvender sig til alle børn og unge i Greve Kommune, og at det har en vis volumen
  2. Pulje til ekstra sommerferieaktiviteter
    1. Foreninger kan via dette skema sende en ansøgning til sommerferieaktiviteter i forlængelse af nuværende program. Der er frist for ansøgning den 28. maj 2021.
    2. Vi afventer fortsat en endelig udmelding på den statslige pulje, som vi ved, er på vej. Sagsbehandling af ansøgninger kan afhænge af denne udmelding. Vi vil dog meget gerne allerede nu have Jeres ansøgninger.
    3. Vi forventer at melde tilbage på Jeres ansøgning i første uge af juni.

Alle sommerferieaktiviteter skal afholdes efter myndighedernes gældende retningslinjer vedr. Covid-19. 

Alle initiativer vil blive tilføjet det samlede sommerferieprogram på www.aktivigreve.dk, ligesom Kultur og Fritid også vil bidrage til yderligere markedsføring af aktiviteterne.