Greve Svømmehal åbner

Oprettet: 10.06.2020

Nu er der snart mulighed for at øve crawltag og brystsvømning i Greve Svømmehal igen. Det sker, når Greve Svømmehal slår dørene op fra på mandag den 15. juni 2020. Genåbningen foregår naturligvis efter myndighedernes retningslinjer.

Alt er endnu ikke helt som før, og som brugere af svømmehallen skal vi alle være opmærksomme på vores fælles ansvar. Det indebærer blandt andet at afvaskning før og efter badning/motion sker hurtigst muligt, og at afstandskrav overholdes. Åbningstider fremgår herunder, og er også altid opdateret på Svømmehallens hjemmeside.

Nærmere information om særlige forhold vil fremgå af skiltning i hallen, hvor personalet også vil stå klar til at hjælpe og byde Jer alle velkommen.

Rigtig god træning.

 

Åbningsplan

Tirsdag den 9. juni 2020

Greve Svømmehal åbnes for svømmeklubbernes eliteudøvere (GTI)

Mandag den 15. juni 2020

Greve Svømmehal åbner for offentlige gæster med følgende åbningstider:

Mandag til fredag kl. 7.00 – 15.00

Lørdag og søndag kl. 8.00 – 15.00

 

Særlige opmærksomhedspunkter

  • Maksimalt antal personer i omklædnings- og baderum, sauna, motionscenter mv. vil fremgå af skiltning i hallen
  • 4,5 m bassin vil være forbeholdt motionssvømning. Tårne og vipper vil således ikke være åbne
  • Der vil ikke være vandgymnastik
  • Af hensyn til afstandskrav vil ikke alle motionsredskaber i Motionscenteret være tilgængelige
  • Af hensyn til afstandskrav henstilles der til, at afvaskning før og efter badning/motion sker hurtigt