Afventer genåbning af indendørs idræt, fitness og svømmehaller

Oprettet: 07.06.2020

Det er meget glædeligt, at tredje fase af genåbningen indeholder både indendørs idræt, fitness og svømmehaller. I Greve Kommune vil vi meget gerne åbne vores faciliteter hurtigst muligt for foreninger og borgere – så vi kan få gang i aktiviteterne og fællesskaberne igen.

Desværre mangler der nærmere retningslinjer for brugen af indendørs idræt, fitness og svømmehaller. Derfor kommer vi ikke til at åbne allerede mandag den 8. juni 2020.

Så snart vi har et klarere billede af de vilkår, der skal sikre, at genåbningen er forsvarlig, bliver faciliteterne i Greve Kommune åbnet. I kan følge vores udmeldinger her på www.aktivigreve.dk

I pressemeddelelsen fra Kulturministeriet fremgår den overordnede aftale for genåbningen,  og der er et link til kulturministeriets udmeldte retningslinjer, som løbende opdateres - se det her

Dansk Idrætsforbunds er også begejstret for genåbningen, men skriver i deres pressemeddelelse, at det er forventeligt, at kommunerne først åbner diverse anlæg og faciliteter om nogle dage, da retningslinjerne først skal meldes ud. DIFs pressemeddelelse kan ses her.  

Vi arbejder så hurtigt vi overhovedet kan for at åbne – og melder åbningerne ud snarest muligt. Vi ser frem til, at det myldrer med liv, sport og glæde i vores haller i både Tune, Karlslunde og Greve.

Har I spørgsmål, kan I kontakte Kultur og Fritid på kulturogfritid@greve.dk

Med venlig hilsen

Kultur og Fritid