Frist for ansøgning om særarrangementer den 15. april 2020

Oprettet: 27.03.2020

Foreninger der planlægger at afvikle særarrangementer i sæsonen 2020-2021 bedes udfylde og fremsende dette ansøgningsskema til booking@greve.dk. Frist for ansøgning er den 15. april 2020.


Eksempel på udfyldt ansøgningsskema findes her og kan bruges som guide. Det er kun ansøgninger, der tydeligt angiver hvilke lokaler, der ønskes hvornår til hvad, der bliver taget med i vurderingsprocessen. Efter ansøgningsfrist indkaldes hurtigst muligt til møde med lokalefordelingsudvalget, administrationen og de foreninger, der har søgt.

Særarrangementer defineres som større enkeltstående arrangementer med mange deltagere og/eller bred publikumsinteresse. Ligeledes defineres officielle turneringskampe og officielle mesterskaber som særarrangementer. For nærmere definition af særarrangementer henvises til Greve Kommunes Retningslinjer for udlån af lokaler og udendørsanlæg.

Evt. ønsker til inventar eller andet i lokalerne aftales særskilt med det tekniske servicepersonale, når/hvis arrangementet godkendes. Bemærk, at I har pligt til at kontakte teknisk personale senest 1 måned før afholdelse.