Valgprocedure til Idrætsrådet

Oprettet: 20.01.2022

Hvordan foregår valget?

3. Valg

3.1 Valgperiode:

Medlemmer af Idrætsrådet vælges kort efter kommunalvalget for en 4-årig periode, der

følger den kommunale valgperiode medmindre andet bestemmes af Greve Byråd.

3.2 Valgbar:

Valgbar til de i pkt. 2.1 anførte 3 pladser, er personer, som er medlem af, og indstilles af

bestyrelsen i en godkendt folkeoplysende idrætsforening i Greve Kommune.

Opstilling til valg forudsætter, at bestyrelsen fra den idrætsforening, som kandidaten

repræsenterer, har godkendt kandidaten med en fuldmagt.

Opstillede kandidater behøver ikke at være til stede ved afstemningen, men kan lade sig

repræsentere af en anden repræsentant fra samme idrætsforening.

3.3 Stemmeberettigede:

Ved valget til Idrætsrådet har alle godkendte folkeoplysende idrætsforeninger med 1 - 99

medlemmer 1 stemme.

Foreninger med medlemmer fra 100-199 stemmer har yderligere 1 stemme - osv. for hver

påbegyndt 100 medlemmer.

Foreningens bestyrelse skal med en fuldmagt godkende den eller de person(er) som stemmer

på foreningens vegne.

3.4 Afstemning:

Hver forening får udleveret et antal stemmesedler ift. det antal stemmer foreningen er

berettiget, jf. pkt. 3.3. På hver stemmeseddel anføres 3 forskellige af de opstillede

kandidater.

Den samme kandidat kan kun anføres én gang på en stemmeseddel.

Hvis der på stemmesedlen anføres mindre end 3 af de opstillede kandidater, eller den samme

kandidat er anført flere gange, er den afgivne stemme ugyldig. Det samme gælder ved

omvalg.

De 3 kandidater, som har opnået flest stemmer er valgt til Idrætsrådet

Hvis der efter afstemningen er valgt færre end 3 kandidater, afholdes endnu en afstemning

om valg af de resterende opstillede kandidater, indtil alle 3 pladser er besat. Ved

stemmelighed mellem flere kandidater, foretages omvalg mellem disse kandidater.

Omvalget foregår efter samme metode. Hvis der f.eks. mangler at blive besat 2 pladser

anføres 2 af de resterende opstillede kandidater på stemmesedlen.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Opstillede kandidater som ikke opnår valg til de 3 pladser i Idrætsrådet, tilbydes plads som

suppleanter i den rækkefølge de har fået stemmer ved valget.

Umiddelbart efter valget konstituerer Idrætsrådets medlemmer sig med formand og næstformand.

Den siddende formand er valgt, indtil der er valgt en ny.

Idrætsrådets formand og næstformand er medlemmer af Idræts- og Fritidsunionens bestyrelse, jf.

vedtægterne for Idræts- og Fritidsunionen.

Du kan finde hele Idrætsrådet kommissorium på dette link, klik HER