Coronasmitten stiger blandt børn og unge i Greve Kommune – hjælp med at begrænse smitten

Oprettet: 01.10.2020

I den seneste uge er coronasmitten steget i Greve Kommune, og de 10-19 årige udgør 54 procent af de smittede. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på at hindre smittespredning i fritids- og foreningslivet, hvor vi mødes på tværs af andre relationer – og mulige smittekæder - end i skolen og på arbejdet.

Vi skal sammen støtte op om de retningslinjer, som skal forhindre smitten - både som forening og som voksne for vores børn og unge.

Se borgmester Pernille Beckmanns coronaappel her

 

Greve Kommune udsender i denne uge et brev til alle forældre, med budskaber om, hvordan vi kan begrænser smitten i fritidslivet generelt. Budskaberne kan omsættes til foreningslivet, og lyder sådan:

  1. Hold afstand, også i fritiden, når I er i klub og til sport, og del f.eks. ikke vanddunke med andre - heller ikke dem du er meget tætte venner med. 
  2. Undlad at lave sociale arrangementer efter træning – hverken i omklædningsrummet eller i klublokaler. Og tænk over hvor I mødes i forbindelse med træningen. Jo mere plads der er, jo bedre er det – og gå gerne udenfor.
  3. Hvis du er syg eller tror du er syg, skal du blive hjemme. Det er ærgerligt at gå glip træningen eller en kamp, men du risikerer at smitte dine holdkammerater.    

Husk: At hvis en person er betragtet som ’nær kontakt’ til en coronasmittet, så må de først komme til træning efter en negativ coronatest – også selvom personen ikke selv har symptomer. Man kan være smittebærer uden at have symptomer.

Vi håber, at I som foreningsledere vil sørge for at dele disse vigtige budskaber med jeres trænere, forældre og medlemmer i klubben.

 

Og for god ordens skyld:

Det er foreningernes ansvar at efterleve retningslinjer fra DIF/DGI og jeres respektive specialforbund. Desuden henviser vi til DIF og DGIs vejledning om håndtering af positiv coronatest i foreningen.

Hold jer orienteret om coronasituationen i Greve Kommune her

Kontakt Kultur og Fritid

Vi opfordrer alle foreninger til at tage kontakt til Kultur og Fritid på kulturogfritid@greve.dk, hvis I oplever smitte blandt Jeres foreningsmedlemmer eller har spørgsmål.