Jubiii – nu må vi være 50

Oprettet: 19.03.2021

Fra mandag den 22. marts 2021 må der være 50 deltagere ved udendørs foreningsaktiviteter mod tidligere 25.

Vi glæder os over, at hverdagen stille og roligt vender tilbage i foreningslivet. I de opdaterede retningslinjer er der fortsat lukket for ophold i klubhuse, foreningslokaler, idrætshaller og lignende. Vi opfordrer fortsat til omklædning hjemmefra, og alle badefaciliteter er lukkede.

Retningslinjerne giver dog mulighed for kortvarigt ophold i  omklædningsrum og depotlokaler. Det betyder, at foreningerne kan hente udstyr med mere i depotlokalerne. Det betyder for eksempel også, at man kan benytte sig af kortvarig omklædning indendørs, men at øvrig ophold som for eksempel taktikmøder og lignende ikke er tilladt. 

Husk altid at aftale adgang med teknisk service eller ledelsen af den pågældende facilitet, da det skal sikres, at øvrige corona retningslinjer fortsat kan overholdes.

Læs de opdaterede retningslinjer fra Kulturministeriet her.